Newcastles fremgang og Arsenals dilemma
I den anden kamp i den engelske ligacup-semifinale besejrede Newcastle United Arsenal 2-0 hjemme og gik videre til finalen med en samlet score på 4-0. Dette spil er ikke bare en simpel sejr eller et tab, men også et mikrokosmos af de to holds nuværende situation.
Spillerne iført Newcastle United Hjemmebanetrøje, ledet af Eddie Howe, viste ekstremt høj taktisk udførelse og holdets stiltiende forståelse. Isaac og Gordon samarbejdede stiltiende, og højtrykstaktikken begrænsede også effektivt Arsenals angreb. Botmans tætte forsvar af Rice førte direkte til Rayas afleveringsfejl og Gordons mål. Newcastles sejr var ikke tilfældig, men resultatet af Eddie Howes omhyggelige arrangement og spillernes hårde arbejde. Denne sejr gav dem ikke kun mulighed for at komme ind i League Cup-finalen for anden gang i de seneste tre sæsoner, men tilføjede også selvtillid til deres kamp om det første League Cup-mesterskab siden 1955.
På den anden side havde spillerne iført Arsenal trøjer, trods en besiddelsesrate på 68%, lav offensiv effektivitet, med kun 3 skud på mål ud af 11 skud. Havertz, som en falsk ni, formåede ikke at spille rollen som centerforward, og Trossard og Odegaards skud formåede ikke at omsætte til mål. De defensive problemer var også fremtrædende, hvor Rayas afleveringsfejl og slappe forsvar direkte førte til to mål. Artetas taktiske design og justeringer på stedet blev endnu en gang sat spørgsmålstegn ved, især følelsen af magtesløshed i den offensive ende og ustabiliteten i den defensive ende. Hvis Arsenal stadig ikke kan vinde nogen trofæer i denne sæson, kan Artetas position som træner være i fare.
Denne kamp viste ikke kun fremkomsten af Newcastle, men afslørede også Arsenals knibe. For Newcastle er dette en mulighed for at bevise sig selv; for Arsenal er dette en lektie, der skal reflekteres dybt. Fodboldens verden ændrer sig hurtigt, og kun ved løbende fremskridt kan vi vinde flere sejre.